Vi er medlem af ddd.dk
Seniorsundhedstjek

 

Hvornår dit kæledyr kan betragtes som senior afhænger af art, race, størrelse og vægt.

Store, tunge hunderacer starter deres seniorliv allerede som 5-6 årige, mens mindre hunderacer og katte typisk lever længere og først bliver seniorer omkring de 9 år. Dette er naturligvis en overordnet, statistisk betragtning og det er individuelt fra dyr til dyr.

 

Hunde og katte kan få samme aldersrelaterede lidelser som mennesker, men i modsætning til os kan de ikke fortælle, hvis der er noget galt.

Som ejer kender du bedst dit kæledyr og kan gøre dyrlægen opmærksom på små ændringer, der kan have betydning for dyrets sundhedstilstand.

 

Det er fornuftigt at få sit seniorkæledyr sundhedstjekket hos dyrlægen. Ved et seniorsundhedstjek kan forskellige medicinske problemer afsløres i de tidlige stadier:

 

  • Hormonforstyrrelser, som bl.a. kan forårsage vægtforøgelse eller –tab.
  • Tidlige stadier af sygdomme som sukkersyge eller lever-/nyrelidelser.
  • Tidlige tegn på visse typer cancer.

 

Udover den almindelige kliniske undersøgelse suppleres seniorsundhedstjekket med undersøgelse af dyrets blod og urin.

Som hos mennesker kan blod og urin give indsigt i hvordan dit kæledyrs indre organer fungerer; f.eks. nyrer, lever, bugspytkirtel, urinveje m.m.

En tidlig indsats og behandling kan hjælpe dit kæledyr til et sundere og længere liv.

 

Laboratoriet på Årslev Dyreklinik er udstyret med det nyeste indenfor blod- og urin analyseapparatur. Vi kan således foretage analyserne mens du venter og give dig svar i løbet af 15-20 min., hvorefter evt. videre handlingsplan straks kan iværksættes.

 

Ting du selv kan gøre for dit seniorkæledyrs sundhed:

 

  • Hold dyret aktivt – mentalt og fysisk
  • Giv optimalt foder og kontroller dyrets vægt
  • Tjek jævnligt tænder og tandkød for belægninger, hævelser og evt. blødninger
  • Hold dit kæledyrs vaccinationsprogram opdateret

 

Vær i øvrigt opmærksom på:

 

  • Vægttab eller –forøgelse
  • Ændringer i appetit
  • Øget drikkelyst/urinering
  • Nedsat aktivitetsniveau og træthed
  • Hoste
  • Adfærdsændringer

 

Ser du disse forandringer eller har andre bekymringer i forhold til dit senior kæledyr bør du kontakte din dyrlæge.
 
Venlig hilsen
Vet. Sygeplejerske Susan Nicolaisen
 
Tast dig ind her under, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsmail.
Navn:  *
E-mail:  *
Ønsker:  *